Overskriften taler for sig selv, men lad mig alligevel gentage den: Jeg stinker til at være ledig!

Kort om mig: Jeg er 33, bor på Vesterbro i København, uddannet cand.comm. fra Roskilde Universitet i november 2010, fastansat august 2011 som kreativ skriverkarl og social media-gut på et lille digitalbureau der krævede en masse omstilling og stramme deadlines. Der var frie rammer under ansvar, med fokus på resultater og hurtig eksekvering. Jeg modtog min opsigelse d. 19. november sidste år pga. budget, optimering og manglende stilling til min profil.

Jeg har siden opsigelsen sendt 96 ansøgninger, fået 69 afslag, været til 7 samtaler (uden held) og mangler svar på 27 ansøgninger, nogle af dem tilbage fra marts. Jeg har jeg i mellemtiden haft en projektansættelse hos Aller Media A/S som oversætter gennem mit netværk. Der kom noget på CV’et og jeg blev klogere på de royale rundt om i verden.

Når jeg er ledig, føler jeg mig værdiløs og som en del af en kedelig statistik. Jeg ved, at kommunikationsbranchen er benhård og at det i høj grad gælder om at sælge sig selv og sine kompetencer. Jeg ved, at de resultater man har opnået gennem sit, eller sine stillinger, skal være med til at forhøje eller vedligeholde den værdi man har på arbejdsmarkedet.

Ledighed for mig er lig med et tab af markedsværdi, ganske enkelt.

Hvad mener jeg så markedsværdi?

Sat på spidsen mener jeg, at for hver dag jeg er ledig bliver jeg en smule ”dummere” og dermed mindre værd for kommende arbejdsgivere. Jeg glemmer brøkdele af min ekspertise og viden i trit med at jeg ikke bruger mine kompetencer, sociale evner og udfordrer mig selv.

Jeg kan ikke klandre arbejdsgiverne for at tage det sikre valg, men det er en ond cirkel, hvis man er uden erfaring, da de fleste stillinger forlanger, eller i hvert fald ønsker, 2-5 års erfaring i en given branche. Som nyuddannet, eller med et enkelt, relevant job i bagagen, er man derfor længere nede i bunken af kandidater, når de kandidaten skal findes.

Under min ledighed søger de stillinger jeg skal, samt dem jeg finder interessante. Derudover skal jeg pleje min lidenskab, fotografering, og arbejde med mig selv. Jeg bliver nødt til at sætte nogle personlige mål, så jeg kan mærke nogle successer uden at have dem på en arbejdsplads. Det kan f.eks. være en diæt, ny tid på løbebåndet, se mere til vennerne, blive bedre til at tage billeder, forkæle kæresten eller noget helt andet. Det vigtigste er at jeg får flyttet fokus fra det pres, jeg føler ved at være ledig.

Det værste ved at være ledig, er for mig følelsen af ikke at yde en indsats, ikke at gøre en forskel.

Jeg ifører mig derfor ja-hatten, søger lystigt videre i kommunikationsbranchen og bruger ledigheden på selvindsigt og fokus på andre vigtige ting. Jeg skriver et nyt blogindlæg når og hvis jeg rammer 200 ansøgninger uden job.

Vi har alle forskellige måder at håndtere ledighed på. Hvordan håndterer du din ledighed?